Støt elevrådet!
Tag elevrådet alvorligt!
Det arbejder hårdt for dig!
 
Ifølge Folkeskoleloven har elever på alle folkeskoler ret til at danne deres eget elev­råd. Det har Bakkegårdsskolen også gjort.
 
Elevrådet, der består af repræsentanter fra 4. klasse og opefter, mødes cirka en gange om måneden. På disse møder bliver de forslag, som eleverne har fremsat, diskuteret. Repræsentanterne er demokratisk valgt i klasserne. Elevrådet er opdelt i to afdelinger: fra 4.-6. kl. og fra 7.-9. kl. Til både det ”lille” elevråd og ”det store” er der knyttet en kontaktlærer. Kontaktlærerne er en stor hjælp for elevrådene og kan være bindeled til ledelsen og lærergruppen – og i det hele taget være med til at få struktureret arbejdet.
 
Men hvorfor skal vi have et elevråd på sko­len?
 
 
Formålet med elevrådet
 
Det overordnede formål med elevrådet er naturligvis at forbedre skolen. Men elevrådet giver også eleverne mulighed for at få indflydelse på sko­lens hverdag og medbestemmelse i spørgsmål, der vedrører eleverne. Elev­rådet er også med til at forberede eleverne på det demokra­ti, der eksisterer overalt i Danmark. Elevrådsarbejdet giver nem­lig en grun­dlæggende forståelse for, hvordan demokratiet fungerer i både teori og i praksis.
 
Men elevrå­det er også et udmær­ket redskab for forældrene og skolen, da de via elevrådet er i direkte kontakt med elevernes holdninger og syns­punkter. De kan derfor altid lodde stemningen før vigtige beslutninger ta­ges.
 
I år er der blandt elevrådsrepræsentanterne valgt to, der sidder i skolefestudvalget. Disse elever vil blive indbudt til planlægningsmøder med de implicerede lærere og ledelsen og dermed gøre deres indflydelse gældende.
 
 
Elevrådets kompetence (magt)
 
Elevrådets indflydelse på skolen afhænger af hvor aktive og engagerede elevrådets medlemmer er. Men den direkte indflydelse på skolens hver­dag ligger hos elevrådets repræsentanter i skolebestyrelsen. Her vareta­ger de elevernes interesser, dog først efter at de eventuelle forslag har været be­handlet i elevrådet. Elevrådsarbejdet foregår altså i samarbej­de med skole­bestyrelsen og det pædagogiske råd. På grund af denne lange række af råd og bestyrelser, kan det nogle gange tage tid, før de en­kelte ændringer eller forbedringer fra elevrådet træder i kraft.
 
 
Den demokratiske proces
 
Den bedste måde at beskrive hvorledes vi arbejder, må være at følge et forslag fra idé til virkeliggørelse.
Trin 1. En elev er utilfreds med noget eller har fået en idé
Trin 2. Denne elev kontakter sin klasses elevrådsrepræsentant eller tager problemet op i klassen
Trin 3. Elevrådsrepræsentanten fra den pågældende klasse kontakter for­manden i elevrådet, for at få problemet eller ideen på dagsordenen til næste møde
Trin 4. På elevrådsmødet tages problemet eller ideen op og de forskel­li­ge synspunkter høres. Derefter besluttes hvordan problemet skal løses eller ideen behandles. I tilfælde af sidste mulighed ned­sættes et udvalg, der undersøger nærmere
Trin 5. De nødvendige instanser kontaktes. Evt. skolebestyrelsen eller pædagogisk råd
Trin 6. Endelig tilbagemelding til elevrådet, og den pågældende klasse får besked om resultatet
 
Sådan arbejder elevrådet i grove træk. Alle elevrådsrepræsen­tanter er frivil­lige, så derfor kræves en vis interesse for indflydel­se, medbestem­melse og selvbestemmelse. Dette findes dog som regel ved alle.
 
Elevrådet har dog også en opfordring til de øvrige elever:
 
Støt elevrådet!
Tag elevrådet alvorligt!
Det arbejder hårdt for dig!